← Tilbage

Jes Anker Batting

Rådgivning · Interim · Bestyrelse
Fra kompleksitet til overblik, beslutninger og eksekvering
jes@batting.dk | +45 22 70 17 11 | København
LinkedIn

Rådgivningserfaring - resumé

Gennem to årtier har jeg rådgivet virksomheder, offentlige organisationer og internationale institutioner om komplekse tekniske, operationelle og kommercielle problemstillinger.

Mit arbejde har typisk ligget i krydsfeltet mellem strategi, teknologi, drift, økonomi og organisation, hvor beslutninger med stor økonomisk eller operationel betydning kræver både analytisk dybde og praktisk gennemførlighed.

En væsentlig del af opgaverne har ikke blot været ledelsesrådgivning, men personligt udviklingsarbejde inden for analyser, simuleringsmodeller, beslutningsgrundlag, kontraktmodeller, governance-strukturer, sourcingstrategier, organisationsdesign og transformationsplaner. Jeg har derfor arbejdet både som strategisk rådgiver for direktioner og øvrig virksomhedsledelse og som hands-on specialist dybt inde i de tekniske, operationelle og kommercielle detaljer.

Megaprojekter, forsvar og kritisk infrastruktur

Rådgivning om nogle af de mest komplekse investeringer inden for forsvar, transport og infrastruktur – ofte med betydelig offentlig og politisk bevågenhed – med særligt fokus på risikominimering, governance, anskaffelsesstrategi, kontraktmodeller og beslutningsgrundlag. En gennemgående rød tråd har været at reducere tekniske, operationelle, kontraktuelle og økonomiske risici gennem robuste standardløsninger, klare ansvarsmodeller og velafprøvede leverancestrategier med det formål både at reducere risiko og øge leveranceevnen i komplekse programmer.

Udvalgte projekter:

Ny helikopterflåde
Ekstern kvalitetssikring gennem to kritiske år af anskaffelsen af en ny maritim helikopterflåde (MH60-R Seahawk) til Danmark. Omfattede evalueringsmodel, life-cycle costs, risikostyring, udbudsproces og forhandlingsstrategi i et program med investeringer i milliardklassen.
Ny elektrisk togflåde
Udvikling af anskaffelsesstrategi og politisk beslutningsgrundlag for anskaffelsen af en ny elektrisk togflåde til Danmark som led i elektrificeringen af den danske jernbane - en investering til 20+ mia. kr. Det 150 sider lange beslutningsgrundlag byggede på flere tusinde sider tekniske analyser og omfattede marked, krav, vedligeholdelseskoncepter, investeringer, risici og implementering.
Nyt letbanesystem
Ekstern gennemgang af mere end 3.000 sider udbuds- og kontraktmateriale for et nyt letbanesystem med fokus på kontraktuelle risici, grænseflader og operationel robusthed.
Femern-forbindelsen
Kommerciel og kontraktuel rådgivning ved etableringen af den 18 km lange faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland, herunder governance, kontraktstyring og organisering af bygherrefunktionen i et Design & Build setup.
Kampflyoperationer
Udvikling af simulerings- og optimeringsmodel for kampflyoperationer med analyse af sammenhænge mellem flyantal, logistik, vedligeholdelse og operativ tilgængelighed.
EH-101 analyse
Analyse af operativ tilgængelighed og supportomkostninger for den danske EH-101 Merlin helikopterflåde baseret på detaljeret modellering og benchmarkdata fra den britiske flåde. Identificerede centrale årsager til lav tilgængelighed og anbefalede konkrete forbedringer inden for vedligeholdelse, reservedele og driftskoncept.
Helikopterorganisation
Analyse og redesign af organisationen for militære helikopteroperationer med fokus på flyvesikkerhed, kapacitet, logistik, økonomi og fastholdelse af kritiske kompetencer.
Maritimt ombygningsprojekt
Ekstern kvalitetssikring af risikostyringen i maritimt anskaffelses- og ombygningsprojekt baseret på PRINCE2-principper.

Industrialisering, engineering og cost transformation

Arbejdet med at gøre komplekse tekniske løsninger mere konkurrencedygtige, skalerbare og økonomisk robuste gennem redesign, standardisering, modularisering og integration mellem engineering, drift, leverandørkæde og kommercielle funktioner. Fokus på hele aktivets livscyklus – fra investering og implementering til drift, vedligehold, leveranceevne og løbende optimering.

Udvalgte projekter:

Kraftværksprogram
Ledelse af et toårigt engineering- og procurement-baseret cost-out program for international kraftværks-EPC/O&M. Programmet involverede omkring 100 medarbejdere på tværs af engineering, projekter og indkøb og realiserede tocifrede procentuelle omkostningsreduktioner gennem redesign, standardisering og leverandøroptimering.
Cost-optimering af eFuel-anlæg
Ledelse af tværgående energi- og cost-optimeringsprogram for 4 mia. kr. eFuel-anlæg på tværs af fem teknologipartnere. Arbejdet omfattede identifikation, simulering og business case-beregning af komplicerede energitekniske optimeringer, som reducerede CAPEX og OPEX væsentligt, øgede anlæggets uafhængighed og robusthed samt forenklede både implementering og fremtidig drift.
Offshore vind installationer
Udvikling af ny sourcingstrategi for offshore installationspakker til havvindmølleparker. Omfattede markedsdialog med globale leverandører (EPCI contractors), vurdering af kapabiliteter og modenhed, risiko- og benefit-analyser samt udvikling af nye kommercielle modeller for konsoliderede installationspakker.
€30 mio. program
Design og implementering af globalt sourcingprogram omfattende mere end 70 direkte og indirekte kategorier med en målsætning om €30 mio. i årlige besparelser.
Global transformation
Gennemførelse af omfattende transformation af global procurement-funktion med ny organisation, processer, sourcingmetodik og styringsmodel.
Motorindustrien
Udvikling af ny global indkøbsstrategi for en af verdens førende producenter af store motoranlæg med fokus på global sourcing, organisation, KPI’er og kategoristrategier.
Produktkonfiguration
Analyse af salgs- og produktkonfigurationssystemer på tværs af lande, divisioner og produktlinjer med fokus på engineering, kalkulation og produktstruktur.
Supply cockpit
Udvikling af prognose- og supply cockpit for kritiske globale komponenter med tidlig identifikation af kapacitetsproblemer og flaskehalse flere år frem i forsyningskæden.

Performancebaseret drift og kontraktmodeller

Udvikling af modeller, hvor ansvar, performance, incitamenter og betaling kobles direkte sammen for at skabe bedre resultater, lavere totalomkostninger og større operationel robusthed. Fokus på den praktiske kobling mellem kontraktdesign og ønsket adfærd.

Udvalgte projekter:

Letbanedrift
Udvikling af komplet performancebaseret Operations & Maintenance-model for nyt letbanesystem omfattende operatør, vedligeholdelsesleverandører, KPI-struktur, betalingsmekanismer og kontraktarkitektur.
Helikoptersupport og vedligehold
Udvikling af performancebaseret vedligeholdelses- og supportmodel for ny militær helikopterflåde med fuldt ansvar for operativ tilgængelighed placeret hos ekstern leverandør.
Jernbanevedligehold
Analyse af mulighederne for performancebaseret vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur og tilhørende implementeringsstrategi.
Produktionsanlæg
Analyse af performancebaseret vedligeholdelse af komplekse produktionslinjer i procesindustrien.
Bygningsportefølje
Analyse af marked, kontraktmodeller og business case for performancebaseret vedligeholdelse af en bygningsmasse på mere end 3.000 bygninger og tekniske installationer.
KPI-modeller
Udvikling af KPI-modeller der koblede betaling direkte til oppetid, performance, sikkerhed og leverancekvalitet.
Multi-vendor governance
Design af governance- og samarbejdsmodeller til styring af komplekse flerleverandørmiljøer med mange grænseflader.
Performancekontrakter
Udvikling af kontraktstrukturer, der skabte klar sammenhæng mellem tekniske mål, kommercielle incitamenter og driftsmæssige resultater.

Digitale platforme, data og transformationsprogrammer

Udvikling og implementering af digitale platforme, datamodeller og transformationsprogrammer med fokus på styrbarhed, transparens, compliance og skalerbarhed. Kombination af teknologi, processer og organisatorisk forankring.

Udvalgte projekter:

eProcurement
Implementering af eProcurement-løsninger integreret med SAP, Dynamics og Navision med automatisering af kataloger, ordreprocesser, rapportering og compliance-styring.
P2P-transformation
Treårigt transformationsprogram for Purchase-to-Pay på tværs af seks forretningsenheder med nye processer, roller, governance-modeller og performanceopfølgning. Procurement compliance blev løftet til over 80 %.
FN-platform
Udvikling af den globale leverandørportal for FN og Verdensbanken omfattende leverandørregistrering, kategorisering, udbudspublicering og informationstjenester.
Kategoristruktur
Udvikling af ny tværgående kategoristruktur for flere energirelaterede forretningsområder og tusindvis af materialer og services.
Spend-data automatisering
Udvikling af automatiseret spend-data platform til indsamling og analyse af data fra 15 lande.
ERP-rapportering
Udvikling af avanceret compliance- og kontraktstyringsrapportering baseret på ERP-data for en stor infrastrukturorganisation.
ERP-transformation
Analyse og redesign af processer inden for sourcing, indkøb, logistik og masterdata som del af større ERP- og transformationsprogrammer.
eSourcing-strategi
Udvikling af strategi og business case for introduktion af eSourcing- og eAuction-værktøjer i den offentlige sektor.

Strategi, organisation og transformation

Udvikling af strategier, organisationsmodeller og transformationsforløb i virksomheder og organisationer med høj teknisk, operationel eller kommerciel kompleksitet. Fokus på at omsætte analyser til konkrete organisatoriske forbedringer og varige resultater.

Udvalgte projekter:

Life Science
Reorganisering af sourcingorganisationen i global life science-virksomhed med fokus på kompetencer, kapacitetsudnyttelse, specialisering og organisatorisk robusthed.
Maritim strategi
Udvikling af ny treårig strategi for global sourcing-, supply chain- og leverandørfunktion i international maritim entreprenørkoncern.
Forsyningssektor
Udvikling af ny kommerciel styringsmodel, organisation og governance for virksomhedens leverandør- og sourcingaktiviteter i en regional energiforsyningsvirksomhed.
Værdikædestrategi
Udvikling af strategier for leverandørstyring, sourcing og værdikædeoptimering baseret på analyser af både strategiske og operationelle aktiviteter i større forsynings- og infrastrukturselskaber.
Servicekoncern
Udvikling af supply chain-strategi for europæisk servicekoncern med fokus på vækst, lønsomhed, forecastprocesser, sourcing og organisationsstruktur.
BPM-funktion
Etablering af tværgående Business Process Management-funktion i stor offentlig organisation med ansvar på tværs af flere forretningsområder.
Modenhedsvurderinger
Gennemførelse af organisatoriske reviews og modenhedsvurderinger af kommercielle og forsyningsrelaterede funktioner i både private virksomheder og offentlige organisationer.
FN-audit
Audit af FN's procurement-organisationer med vurdering af organisation, processer, governance, kapabiliteter og implementering af strategiske initiativer.

Sourcing, leverandørstrategi og værdikædeoptimering

Udvikling af sourcingstrategier, category management, procurement-transformationer og supply chain-forbedringer med fokus på værdiskabelse, robusthed og målbare forretningsresultater.

Udvalgte projekter:

Global sourcing
Strategisk globalt sourcing-program for international industrikoncern på tværs af direkte materialer og flere forretningsområder med betydelige dokumenterede besparelser.
Indirekte kategorier
Strategisk sourcing af indirekte kategorier for international premium-forbrugsvarevirksomhed med fokus på professionalisering og værdiskabelse.
Category management
Implementering af category management i forsyningssektoren inklusive spendanalyse, kategoristrategier og sourcingprojekter.
Sourcing reviews
Procurement reviews og sourcingmulighedsanalyser for virksomheder inden for IT, byggeri, fødevarer, energi og service.
Shipping og offshore
Review af procurement-setup for international shipping- og offshorevirksomhed med fokus på harmonisering af organisation, processer og ERP-understøttelse.
Spend diagnostics
Procurement diagnostics og spendanalyser for globale industrivirksomheder med efterfølgende business cases for transformationsprogrammer.
Sundhedsforsyning
Audit af FN's globale forsyningskæde for kritiske sundhedsprodukter, herunder leverandørbesøg, distributionsanalyse og risikovurdering.
Kompetenceudvikling
Facilitering af sourcingstrategier, kategoriprogrammer og kompetenceudvikling for europæiske og globale procurement-funktioner.